PARABOL

Du får krystalklare billeder og de bedste programmer med en parabol.

Det eneste, der forhindrer det, er, hvis parabolsignalet pludselig begynder at svigte. Skulle det ske, kan jeg heldigvis hurtigt hjælpe med at rette fejlen, så du igen kan komme til at nyde højkvalitets-tv.

​Klaus M hjælper dig med at justere din parabol, så du får perfekte billeder på skærmen igen.

BRUG FOR HJÆLP?

Ring 25 21 41 75

Mangler du en parabol, hjælper jeg desuden både med levering og montering. Jeg er særlig kendt for at kunne hjælpe med specialmontering af paraboler i tilfælde, hvor du gerne vil have parabolen gemt godt og grundigt af vejen.

Kort sagt kan jeg faktisk hjælpe med alt, hvad der har med paraboler at gøre. Jeg er din rullende radiomand, som hurtigt kommer hjem til dig eller ud til dit sommerhus og afhjælper dine parabolproblemer, så du igen kan komme til at nyde tv i højeste kvalitet.

En parabol er for dig, der vil have et knivskarpt tv-billede

Ønsker du altid at have et knivskarpt billede på dit tv? Så er parabolen et godt valg for dig. I dag er der rigtig mange, der får tv igennem en antenne, eller som vælger udelukkende at holde sig til diverse streamingtjenester. Begge dele er fine løsninger, men hvis ikke du ønsker at skulle bekymre dig om båndbredden i dit område eller at være afhængig af nedgravet fibernet, er en parabol typisk et bedre valg.

Med en parabol får du et stabilt signal, og du får altid et skarpt billede. Det skyldes, at parabolinstallationen indfanger tv-signaler direkte fra en satellit, der hænger 36.000 kilometer ude i rummet. Så længe der er ”kontakt” mellem din parabol og satellitten, kan du altså nyde film, serier, dokumentarer og sportsprogrammer i højeste kvalitet.

Opsætning af parabol? Lad mig hjælpe

Inden du kommer dertil, hvor du kan læne dig tilbage og nyde alle dine yndlingsprogrammer på dit tv takket være en parabol, skal denne naturligvis monteres.

Mange forbinder desværre paraboler med iøjnefaldende installationer på huset, som går ud over bygningens æstetik. Har du det også sådan? Så lad mig berolige dig med, at en synlig parabolinstallation direkte på huset eller sommerhuset er langt fra den eneste løsning. Der er mange måder at klare parabolmonteringen på.

Som din pålidelige parabolmontør er jeg ekspert i ”usynlig” parabolopsætning. Faktisk har jeg i mere end 30 år udført specialmontering af paraboler for kunder med særlige behov og ønsker. Det vil sige kunder, som ellers havde opgivet at få adgang til parabolsignalet, men som nu har fået en parabol monteret helt diskret og kan nyde alle deres yndlingsprogrammer.

Det behøver med andre ord ikke at gå ud over den smukke bygning, at du får opsat en parabol. Din parabol skal blot have direkte udsyn til satellitten derfra, hvor den bliver placeret. Har den dét, skal jeg nok finde en flot måde at montere den på.

Vil du gerne have en parabol monteret, men ønsker du ikke, at den skal være det første, der springer dine gæster i øjnene? Så har du fundet den rette radiomand til at klare opgaven.

Autoriseret forhandler af Allente

(Tidligere Canal Digital og Viasat)

Jeg er autoriseret forhandler af Allente, det nye selskab der er skabt i forbindelse med sammenlægningen af Canal Digital og Viasat, Allente er udbydere af parabol-tv samt stream. Det betyder, at du altid får den bedst mulige løsning igennem mig.

Ønsker du at høre mere om parabol-tv, må du derfor endelig heller ikke tøve med at kontakte mig. Det samme gælder naturligvis, hvis du har problemer med din eksisterende parabolinstallation eller har brug for hjælp til parabolopsætningen – på dine præmisser.

Jeg kan klare både den udvendige og indvendige kabelføring, hvis der er brug for dét. Jeg sørger selvfølgelig for, at resultatet bliver så diskret som muligt, for synlige kabler er ikke just en fryd for øjet.

Se parabol på flere TV

Har du flere TV i huset og ønsker du at kunne se parabol på dem alle?
Så har du mulighed for at splitte parabolsignalet op til flere tv.

På den måde kan du nemlig nøjes med én parabol til flere tv-apparater i samme bolig.

Er du interesseret i sådan en løsning, så klarer jeg også gerne dén opgave for dig.

Har du problemer med dårligt signal efter en parabolopsætning?

Parabolen ér og bliver en fantastisk opfindelse, men ikke desto mindre kan der naturligvis opstå problemer med den. Som regel er der en helt naturlig forklaring på, hvorfor dit parabolsignal pludselig svigter. Ud over en lang række tekniske fejl, kan det for eksempel også være træer og buske, der spiller den et puds ved rent fysisk at skærme for signalet.

Har du problemer med dit tv-signal? Så kan jeg naturligvis også være behjælpelig med at fikse dette.

At bøvle med kabler og teknik, der ikke fungerer, kan være både tidskrævende og frustrerende. Er du hellere fri, kommer jeg forbi med min servicevogn og klarer udfordringerne for dig. Så kan du bruge din tid på andre og mere spændende aktiviteter.

Parabolopsætning i dit hjem eller sommerhus på Djursland

Parabol-tv i sommerhuset kan være med til at gøre det nemmere at leje sommerhuset ud. Samtidig kan det naturligvis gøre dit eget ophold endnu mere behageligt. Som regel giver det god mening blot at vælge en løsning med gratis kanaler til sommerhuset, men du kan også vælge større pakkeløsninger.

Uanset hvor mange og hvilke danske og udenlandske kanaler du ønsker at få adgang til, hjælper jeg hellere end gerne med parabolopsætningen i dit sommerhus på Djursland. Det samme gælder naturligvis, hvis du selv er bosat i for eksempel Mols-området eller omkring Randers, Hammel, Aarhus eller Hadsten. I hele dette geografiske område opererer jeg, så kontakt mig blot, hvis jeg skal komme forbi med min servicevogn.

Klaus M – din personlige, pålidelige og professionelle parabolmontør

Klaus M er en enkeltmandsvirksomhed, hvilket resulterer i, at du altid bliver mødt af det samme ansigt, når du får mig til at klare de tekniske udfordringer for dig. Mange af mine kunder vender tilbage, når de for eksempel får brug for hjælp til wi-fi-signalet, eller når der skal installeres tv-overvågning, og det betyder, at der ofte bliver opbygget en god, personlig relation.

Vil du have hjælp til parabolmontering i Aarhus eller et af de andre steder, jeg opererer, og sætter du pris på professionalisme og pålidelighed tilsat masser af personlighed? Så er jeg den rette at kontakte.